FILMEN HAR VUNDET HELE TRE HOVEDPRISER PÅ AMSTERDAMS INTERNATIONALE DOKUMENTARFILMFESTIVAL, IDFA, SOM ANSES FOR VERDENS VIGTIGSTE FESTIVAL FOR DOKUMENTARFILM, BLANDT DEM DEN PRESTIGEFYLDTE OG ANDERKENDTE SILVER CUP AWARD
Instruktør: Erland E. Mo
Fotograf: Casper Høyberg
Klip: Line Schou Hillerbrand
Producer: Lise Lense Møller
Katja på 16 og Cathrine på 8 har begge et særligt forhold til musik, til naturen og til sansning i det hele taget. Katja og Cathrine er nemlig blinde, men pigerne har udviklet deres andre sanser og udnytter dem i en grad, som få andre. Filmen skildrer de to piger og tolker deres sansede,
subjektive oplevelse af verden, som er mindst lige så rig, som de seendes verden, men anderledes. Filmen repræsenterer et intenst nærvær uden mange ord og åbner dermed for seerens meddigtende evne og inviterer til en ny oplevelse af en gammel verden.